<< Typografiark menu Opdateret d. 6.6.2002

position

Mulige værdier:static | relative | absolute | fixed
Brug af værdier:Der vælges én af ovenstående
Benyttes med:Alle HTML koder bortset fra genereret indhold, som f.eks. når der indsættes et billede vha. <img> hvor bredde og højde ikke angives.

Alle elementer i et HTML dokument er placeret i en firkantet boks, som kan illustreres på denne måde.:

Man tænker bare ikke så meget over det, fordi man aldrig ser den. F.eks. frembringer koden <body> én stor boks der indeholder hele siden. Koden <p> genererer en mindre boks som omgiver et afsnit. Uanset hvilken HTML kode der benyttes, frembringes en boks, set fra browserens synsvinkel..

Egenskaben position giver rig mulighed for at placere elementer som man har lyst. Herunder får du en forklaring på de ovennævnte værdier der kan gives til position:

static
Med static behandles "boksen" på normal vis, altså med hensyntagen til placeringen af andre elementer i dokumentet.
relative
Boksen placeres relativt i forhold til den placering den normal ville have fået.
absolute
Boksen placeres præcist der hvor det angives den skal være, uden hensyntagen til andre elementer i dokumentet.
fixed
Boksen placeres præcist der hvor det angives den skal være, og den flytter sig ikke på skærmen selvom brugeren bevæger sig op/ned i dokumentet.

Du bør være opmærksom på at position kun virker i nyere browsere og at det muligvis ikke er alle værdierne nævnt herover, der understøttes. Husk derfor at tjekke dine sider i både Explorer og Netscape (som minimum). I skrivende stund vises eksemplerne i dette dokument kun korrekt i Explorer version 6.

position kan f.eks. bruges til at lave skyggeeffekt, ved at placere to bokse oven på hinanden en smule forskudt:

Boks med skyggeeffekt

Ovenstående er et billede, for at sikre din browser viser det korrekt. Hvis du vil afprøve det, kan du kopiere koden her.:

Indsæt denne kode i <head> -sektionen af et html dokument

<style type="text/css">

div.back    {background-color: #557766;
             position:absolute;
             left:30px;
             top:20px;
             width:300px;
             height:220px;}
div.section {background-color: #99DDBB;
             position:absolute;
             left:20px;
             top:10px;
             width:300px;
             height:200px;
             padding:10px;}
</style>

Indsæt denne kode i <body> -sektionen af et html dokument

<div class=back></div>
  
<div class=section>
<h2>Berømt citat</h2>
<i>Woddy Allen. Født 1. december 1935</i>

<p>Det er ingen hemmelighed, at organiseret 
kriminalitet i USA tjener over 40 milliarder
dollars om året. Det er et beundringsværdigt
beløb, især når man tænker på, hvor lidt
mafiaen bruger på kontorartikler.<br> ...</p> </div>

Herunder vises eksempler på brug af værdierne relative og absolute

De to eksempler vises vha. et billede og et afsnit lavet med HTML koden <p>. Det første eksempel viser hvordan det ville se ud, uden brug af position.

Eksempel uden brug af position

Et billede

Her er indsat et billede og et afsnit på helt normal vis under hinanden ved brug af HTML koderne <img> og <p>. Der er ikke så meget hokus pokus her. Dette afsnit placerer sig under billedet, da der ikke er angivet nogen form for positionering.


Eksempel på brug af relative

P { position:relative;
    top:-20%;
    left:5%;}

Et billede

Her er et afsnit, der er placeret 20% højere, og 5% længere inde fra venstre kant, end det normal ville være tilfældet. Bemærk at det indsatte billede ikke har rykket sig tilsvarende. Teksten ligger derfor nu oven i billedet. Man kan også benytte egenskaberne right og bottom på samme vis som top og left er benyttet her.


Eksempel på brug af absolute

P { position:absolute;
    top:2700px;
    left:200px;}

Et billede

Her er et afsnit, der er placeret 2700 pixel fra toppen af dette dokument, og 200 pixel fra dokumentets venstre kant. Denne metode gør afsnittet fuldstændig uafhængigt af andre elementer på siden. Det vil altid have denne position, uanset hvad der ellers placeres af tekst og billeder. Du bør se dette afsnit i aller sidste eksempel på denne side.